fredag den 28. november 2008

Video

Her er en lille sjov video, (Pandekager med is q;)

hvor der er snak, grin, tekst, billeder spas og filøjer [Griner] haha ;*

Mandag:
Vi ankom til skolen 7.40 med bus, hvor vi blev taget imod ved indgangen til gymnasiet, af studievejlederen Vibeke Sørensen. Vi skulle op i noget der hedder studiecenteret, hvor vi sad og snakkede om gymnasiet, derefter fik vi en rundvisning på skolen, og så stod der fransk på skemaet, det havde vi i lige godt en halv blok, dvs. 45 min. Resten af dagen overværede timer i forskellige klasse, på grupper af tre personer. Dagen sluttede klokken 13.10

Tirsdag:
Vi ankom igen til skolen 7.40 og gik op i studiecentret. Der skulle komme nogen fra Øster-Jølby og Dueholm skole. Vi startede med at høre noget om hvad det vil sige at gå på gymnasiet, og de forskellige studieretninger, der kom tre piger og fortalte om hvordan det var at gå der. Efter frikvarteret så vi ”Blade Runner” det varede helt indtil midt i den sidste blok. Resten af tiden brugte vi til at snakke om filmen.

Onsdag:
Vi startede dagen med at have samfundsfag i to blokke hvor vi snakkede lidt om alt det man kan have i samfundsfag på gymnasiet, bl.a. hvordan vi har det med indvandre og det med ideen om replikanter som er noget som var med i ”Blade Runner”. Det er mennesker som er klonet sammen, og kun lever i 4 år. Og så havde vi biologi i den sidste blok, hvor vi snakkede om indopererede chip, Cyborgs og meget mere.

Torsdag:
Vi startede med at have engelsk i en blok hvor vi snakkede grammatik. Så hed det Naturgeografi, det var rigtig spændende for vi snakkede om global opvarmning, og vandets fordampning. Vi skulle også lave nogle forsøg med det. Vi skulle lave noget mudder, sætte et glas derned, putte folie over og sætte en lampe til så der fordampede noget vand fra det mudder, og faldt ned i glasset. Derefter havde vi filosofi, hvor vi skulle udfordre vores moralske sanser.

Fredag:

Vi startede med at skulle ned og male/tegne nogle billeder fra ”Blade Runner”. Det var der nogen der syntes var meget sjovt, mens andre der syntes det ikke var så sjovt. Og derefter skulle vi skrive blog over ugen, lave film osv. I den sidste halve blok, skulle vi have underholdning.

Evaluering over ugen.
Det har været meget sjovt og spændende. Vi har lært meget om hvad det vil sige at gå på gymnasium, og blevet mere sikre på det er det vi vil. Blokkene føles meget langtrukne til tider. Og vi syntes det kunne være bedre hvis de havde delt én blok op i to, så vi prøvede flere ting. Lærerne var meget gode til at fortælle hvad deres fag handlede om. Og eleverne var rigtig søde til at fortælle hvad de syntes om det.